Egne overbevisninger og om at tage ansvar

Som skrevet i morges har jeg i dag været på kursus. Formålet med kurset er at blive bedre til “at samtale med borgerne”, bl.a. at fokusere på ressourcerne frem for barriererne, værdiafklaring, parkering af problemerne, ansvarsbevidstgøren samt arbejde med folks egne overbevisninger. Kurset forløber over flere gange, og jeg har egentlig deltaget i det for 2 år siden, men i forbindelse med opstart i mit nye arbejde, hvor vi har valgt at bruge denne samtaleform som metode, har jeg deltaget igen i dag for at få nogle af tingene opfrisket.

Temaet for i dag var overbevisninger og ansvarsbevidstgørelse. Ansvarsbevidstgørelse handler om, at vi som socialrådgivere skal passe på ikke at få en “fikser-rolle” for folk. Denne rolle påtager vi os hurtigt, fordi vi er oplært til at være meget løsningsorienteret og er vant til at skulle skabe resultater hurtigt. Faren ved dette er, at vi dels kan risikere at blive stresset og udbrændt, fordi vi skaber alt for meget arbejde for os selv. Dels risikerer vi, at vi fratager folk deres egne vilje og egne ønsker med det resultat, at de ikke føler ejerskab for deres egen plan. Det kan igen betyde, at borgeren ikke oplever ansvar for egen plan, og så bliver det på én eller anden måde også lettere at afvige fra planen.

Når man arbejder ansvarsbevidstgørende læner man sig mere tilbage i stolen som rådgiver og lader folk selv “arbejde” – og det er vel et eller andet sted meget fair, for det er trods alt deres liv. Der arbejdes derfor meget med spørgsmålene om, hvad pågældende selv kan gøre, hvad de oplever at have brug for, hvad første skridt skal være mv. for at nå frem til målet, få mere overskud eller lignende. Jeg mærkede på egen krop i dag, hvor stor betydning det egentlig har for mig at sende ansvaret tilbage til borgeren under en øvelse på kurset. I det første tilfælde skulle jeg have “fikser-rollen”. Underviseren fortalte, hvad vi skulle, og jeg fik lidt at vide om den borger, som det drejede sig om. Imens jeg fik disse oplysninger, oplevede jeg, at der var totalt kaos og stress i mit hoved, fordi jeg inden for ganske kort tid skulle finde frem til, hvad planen skulle være. Da jeg så efterfølgende skulle fralægge mig denne rolle, oplevede jeg, at jeg kunne slappe meget mere af. Jeg skulle ikke på samme måde være forberedt, da jeg meget bedre bare kunne være i nuet, da samtalen jo tager udgangspunkt i, hvad borgeren siger – og det kan man jo alligevel ikke forberede sig på.

Ud over dette arbejdede vi med overbevisninger. Det er de tanker, som man som menneske har om sig selv ud fra tidligere erfaringer, og de kan være både positive og negative. Vi har dem alle, både negative og positive, men der er selvfølgelig forskel på vægten mellem dem, og hvor faste og begrænsende de er.

Eksempler på negative overbevisninger kan eksempelvis være; “jeg dur ikke til noget – så det vil alligevel ikke lykkes” eller “jeg kan ikke arbejde på grund af mine rygproblemer” etc. Problemet med de negative overbevisninger er, at disse tanker rent faktisk kan medfører, at det ikke lykkes, eller at man aldrig får tilknytning til arbejdsmarkedet igen.

Modsat er de positive overbevisninger forstærkende. Eksempler kan fx være “jeg skal nok klare det – jeg er en fighter”, “hvis jeg virkelig vil noget – så skal det nok lykkes” eller “jeg er sådan én, som klarer mig”. Jeg har nogle gange oplevet i min tid som socialrådgiver virkelig at blive overrasket over, hvordan nogle virkelig formår at holde fast i det positive til trods for voldsom modstand i deres liv, og jeg tænker, at en hel del af forklaringen ligger her.

Overbevisningerne opstår på baggrund af vores tidligere erfaringer, og det er her, jeg tænker, at vi som forældre virkelig kan gøre et stort stykke arbejde for at hjælpe vores poder godt i gang med livet og skabe et godt fundament til at klare udfordringer, følge drømme og få en god selvtillid. Derfor en stor opfordring til, at I alle sammen virkelig italesætter positivt jeres børns evner, deres muligheder i fremtiden (fx “du kan, hvad du vil)!!

Kurset satte i hvert fald nogle tanker i gang ved mig. Selvom jeg allerede nu roser Silas og fremhæver hans skønheder og kompetencer, så er det noget, jeg vil gøre meget mere nu. Jeg bliver bare gang på gang bekræftet i, hvor stor en rolle og ansvar, som jeg har som forælder. En rolle og ansvar som jeg egentlig tror er meget heldig, at man ikke helt kan gennemskue 100 %, før barnet er kommet, da bare tanken om det, måske kunne få nogle til at fravælge forældrerollen. Jeg kan i hvert fald godt blive blæst helt omkuld ved at tænke for meget over det, og blive helt i tvivl om, jeg kan leve op til det!?!

Vi fik selvfølgelig nogle metoder til at “ryste” borgerens overbevisning, men det er vigtigt altid at huske, at de ikke kan tvinges til at ændre overbevisning, og der er ikke nogen, der er mere rigtig end andre. Metoden har derfor bare til hensigt at “skubbe” lidt til overbevisningen og forsøge at skabe refleksion hos borgeren, så overbevisningen måske erstattes af en mere positiv overbevisning.

Men alt i alt et super godt og brugbart kursus. Nu skal jeg bare øve mig i at gøre det “for real” – ét er jo teori, noget andet praksis.

Tagget ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.