Fastalavn er mit navn…

Jeg er desværre ikke én af de mødre, der lige selv kan bakse et fastalavnsdress sammen selv, så jeg må desværre ty til de fabriksproducerede dragter. Det er jeg egentlig også helt på det rene med, hvis bare jeg kunne blive klog på, hvilket kostume, jeg skal købe til Silas. Den ene dag vil han være Spiderman, den næste sørøver, løve, cowboy, ironman eller en helt 8., 9. eller 10. ting. Jeg er klar over, at jeg heller ikke kan forvente, at Silas selv kan tage stilling til det taget i betragtning af, at han kun er godt 2½ år. Problemet er bare, at jeg ved, at hvis jeg kommer hjem med det forkerte, så får vi et værre hus. Han vil heller ikke kunne rumme selv at komme med ud og købe det – så vil vi i hvert fald ende med at få 3-4 stykker med hjem, og det synes jeg nok lige er lige i overkanten ;o)

Fastalavn

Lige pt. hælder jeg til Spiderman, som jo er hans store helt og det skal alle små drenge vel være på et eller andet tidspunkt i deres barndom eller?? Jeg kan i hvert fald se, at det er et brugt kostume, men han er jo også ret sej ham Spiderman!! Jeg tror frokostpausen i morgen skal bruges til kostumejagt. Jeg er ellers typen, der altid venter til sidste øjeblik, men næste uge kommer til at stå i brylluppets tegn, så må nok hellere være i god (eller nok nærmere bedre) tid denne gang.

Tagget , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.