Første- og andengangsmor = forskelligt

Valde er nu knapt 4 måneder gammel, og jeg skal love for, at det er meget anerledes at blive mor denne gang, end da jeg i sin tid blev mor til Silas. Jeg har altid holdt af at være mor og har altid tænkt, at det var det, jeg var sat i verden for at være. Det er den vigtigste mission for mig – alt andet vil altid komme efter dét at være mor. Det vigtigste for mig er at give mine børn en god ballast med sig videre ud i verden – ligesom jeg selv fik det! Men hvad er det så, der er anerledes denne gang? Jeg har forsøgt at ridse op, hvad der har været anerledes for mig. Det er selvfølgelig ikke nogen gylden facitliste, da det jo sikkert er forskelligt fra person til person. I er selvfølgelig mere end velkommen til at tilføje i kommentarfeltet, hvis der er noget, jeg har glemt, eller i øvrigt har kommentarer 😉

  • Barnet er ikke så sart: Man har fundet ud af, at sådan en baby ikke går så let i stykker, hvilket er ret praktisk, når barnet har en ældre søskende, som måske ikke lige har samme forståelse for at holde hovedet mv. Af samme årsag er man også blevet mere immun over for at andre – måske især børn – gerne vil sidde med ens barn. Det er ren og skær aflastning, som giver en bedre mulighed for at sidde alene med den store eller for at have frie arme i en kort stund.
  • Man er ikke på samme måde overfølsom over for gråd: Jeg styrter ikke på samme måde til undsætning lige så snart, Valde giver et pip fra sig. Han må godt græde lidt – han skulle jo nødig blive lige så forvænt og ødelagt som storebroderen! 😉 Til gengæld er Silas hurtig, når Valde græder. Han kan ikke lide det, og forsøger at give ham sutten eller beder en af os om at tage Valde.
  • Klokken styrer ikke det hele: Da jeg i sin tid gik hjemme med Silas var jeg meget styret af klokken. Han skulle helst sove på de samme tidspunkter hver dag +/- en halv times tid. Hvis ikke det kunne lade sig gøre brugte jeg utrolig meget energi på at tænke på, hvordan det kunne ødelægge resten af dagen – uden at det nødvendigvis blev sådan. Med Valde oplever jeg egentlig ikke, at der endnu er kommet nogen ordentlig rytme. Eller sagt med andre ord – rytmen er nok mere styret af, hvornår Silas står op om morgenen, skal følges i børnehave, skal hentes mv. Og det er forskelligt fra dag til dag – ergo er Valdes rytme også forskellig! Og det gør mig egentlig ingenting! Det er faktisk dejlig afslappende, at man ikke hele tiden fokuserer sådan på klokken. Valde bliver lagt ud og sove, når han trænger og op igen, når han er klar til det. Ulempen er selvfølgelig, at jeg ikke på samme måde kan planlægge mig ud af det, som jeg kunne med Silas, da jeg ikke har nogen idé om, hvornår barnet sover. Det kan faktisk godt svinge med op til 2 timer, hvornår han puttes til første lur.Lige netop det punkt her, er nok det, som jeg ville ønske allermest, at jeg havde gjort anerledes som førstegangsmor. Her ville jeg ønske, at jeg havde haft den samme ro over mig, som jeg har denne gang. Gik det dengang i skuddermudder – ja så kunne jeg godt blive helt irriteret, og hvor var det enormt dumt at bruge energi på det!
  • Babybøger – er det ikke bare fyld på hylden? Jeg bruger knap så meget tid på at sidde med Valde og kigge i bøger, synge, babymassage, trille, træne nakke mv., som jeg gjorde med Silas. Ganske enkelt af den årsag, at jeg dengang havde bedre tid til det. Nu går en del af formiddagen med at følge Silas i børnehave og en del af eftermiddagen med at hente. I mellemtiden er der alle de huslige gøremål og evt. forberedelse af aftensmad, så der er god tid til at være sammen med Silas om eftermiddagen. Fordelen ved det er, at Valde er 100 gange bedre til selv at underholde sig og kan sagtens ligge på legetæppet i en times tid, hvis blot han kan se mig.
  • Babys udvikling – hvornår skal de kunne hvad? Jeg får virkelig slet ikke åbnet nogle bøger eller læst på nettet, hvor langt baby er i sin udvikling, og hvornår han skal kunne hvad. Jeg har end ikke fået installeret én af de smarte Apps jeg ved, der findes. Jeg har derfor ikke den fjerneste idé om, hvorvidt Valde er foran eller bagefter de foreskrevne regler – for jeg kan nemlig ikke huske det fra sidste gang. Ved Silas sammenlignede jeg meget med de andre i mødregruppen, og jeg kan huske, at jeg var frustreret over, at han ikke begyndte at trille. Han trillede faktisk som den sidste og alligevel overhalede ham dem alle og gik, da han var 10 måneder gammel. Jeg er derfor bedre til bare at slappe af omkring det og tænke, at det kommer i det tempo, som Valde er klar til.
  • Jeg har generelt mere ro over mig: Jeg kan fx bedre sidde og nyde, hvis Valde er faldet i søvn hos mig i stedet for at fokusere på, hvornår han sover så dybt, at jeg kan lægge ham fra mig. Jeg har mere ro til at tage mig tid til at nyde. Temmelig sikkert fordi jeg ved, hvor hurtigt den tid er ovre! Omvendt resulterer det så i, at huset måske sejler lidt mere, end det gjorde under barslen med Silas, men det gør mig ikke noget. Det kan jeg altid ordne!
  • Jeg har mere mod på at tage ud i verden: Jeg ved, at det aldrig bliver lettere at tage barnet med, end når det er helt spæd. Jeg ser derfor ikke så mange ulemper og udfordringer ved at tage Valde med fx på shopping, som jeg gjorde med Silas. Måske sover han ikke nødvendigvis – og hva’ så? Han får det nok indhentet på et andet tidspunkt. Og til jer førstegangsmødre, der måske læser med. Det er rigtigt, ar det virkelig ikke bliver nemmere – så se af at komme af sted!! 😉
  • Men modsat har jeg ikke samme behov for at komme af sted. Jeg har ikke samme behov for at deltage i diverse babyarrangementer, mødes med andre og i det hele taget komme ud af huset. Under barslen med Silas kunne jeg nemt komme til at føle  mig isoleret og ikke have noget at fortælle, når Henrik kom hjem. Denne gang er jeg min. ude af huset 1 gang dagligt, når Silas skal afleveres, og jeg har ofte også noget at fortælle Henrik – især omkring Silas. Jeg føler mig derfor ikke isoleret og nyder de dage, hvor jeg ikke har nogen planer.
  • Dine egne behov er skubbet endnu længere væk – for en tid. Nu er der pludselig to børn, der har brug for din opmærksomhed, hvilket gør, at der selvfølgelig bliver mindre tid til dig selv – i hvert fald indtil nu. Det kommer jo heldigvis igen. Omvendt er det måske også lettere at sige, at nu er der mor-tid, da man dels ved, hvor nødvendig det er, og dels har lettere ved at overlade barnet til andre.

Og der er sikkert mange mange flere, så måske kommer der et “Første- og andengangsmor = forskelligt vol. 2” indlæg. Hvis I har mere lyst til at læse om, hvordan jeg synes, det er at være mor, kan der læses mere om det i indlægget: “Om at være mor” og jeg har også tidligere skrevet om: “Når mor kommer i sidste række” Men smid endelig en kommentar til ovenstående – jeg bliver så glad, når der er nogen, der kommenterer 😉

Tagget , , , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.