“Henrik og hidsig-dragen”

I disse dage låner vi ofte en bog med hjem fra vuggestuen, som Silas sætter særlig stor pris på, nemlig: “Henrik og hidsig-dragen”. Bogen handler om drengen Henrik, der indimellem oplever, at hidsig-dragen kommer frem og bl.a. får ham til at slå, skubbe og råbe grimme ting. Hidsig-dragen er ligeledes skyld i, at Henrik oplever varme i maven, når han bliver vred. Bogen handler om, hvordan man så tæmmer hidsig-dragen igen, og hvordan det bl.a. kan gøre andre kede af det, hvis hidsig-dragen får for meget at skulle have sagt.

Uddrag fra bogen:

“Du er da en værre hidsig-drage!” siger mor til Henrik, da han igen bliver rigtig vred og skælder ud og stamper i jorden.  Som regel bliver Henrik ked af det bagefter, når han har været så sur. Men hvad skal han gøre, når hidsig-dragen farer rundt nede i maven og puster grimme ord ind i hans øre? Mor forklarer ham, at det er godt at komme af med sin vrede, for ellers får man ondt i maven. Men man skal passe på, at man ikke gør andre kede af det. Men det er slet ikke så let, når hidsig-dragen først er vågnet.  Heldigvis får Henriks legekammerat Freja en god idé til, hvordan man kan tæmme hidsigdragen og al den vrede nede i maven…”

Vuggestuen har været super gode til at opfange Silas’ interesse og måske også genkendelse i denne bog. Silas er selv en dreng, som kan blive meget vred og indimellem komme til at blive lidt for voldsom over for de andre børn. Dette sker som regel, når Silas har fået for mange indtryk, da han reagerer udadvendt, når han er ved at have brug for en pause.

Men ud fra denne bog har vuggestuen fundet Henrik og hidsig-dragenen virkelig god måde at arbejde med det på. De forsøger i samarbejde med Silas at finde frem til, hvordan sammen kan få hidsig-dragen til at falde i søvn og blive nede i maven. I øjeblikket forbliver hidsig-dragen rolig ved hjælp af sut, pause og faste tryg på arme og ben.

Det er tydeligt for os, at bogen er noget, som Silas kan forholde sig til. Vi hører af og til, når han går og snakker med sig selv, at han snakker om hidsig-dragen og fortæller om, hidsig-dragen der vågner og som vi skal have til at falde i søvn igen. Det er tydeligt, at den har hjulpet Silas til at sætte ord på hans vrede.

Jeg synes virkelig at det er en super god bog, som klart kan anbefales til andre forældre. Især hvis man som os har et barn, der reagerer udadtil, når det bliver for meget. Samtidig har vi haft held med at forklare Silas, at når han laver unoder, så vågner vores hidsig-drage i maven, så han har fået en bedre forståelse for, hvad der sker med os, når vi bliver sure.

Er der nogle med kendskab til andre gode bøger, som hjælper børn med at få sat ord på deres følelser?

Billede og citat er lånt her.

Tagget ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.