Mad til baby – hvad har jeg gjort?

2015-04-29 14.45.59I forbindelse med, at jeg skrev lidt om Valdes første 6 måneder, skrev jeg, at han skulle bombaderes med smagsindtryk. Efterfølgende er der en læser, der har spurgt, hvordan jeg havde tænkt mig at gøre det, og om jeg havde gode ideer, inspiration eller konkrete råd?

Og ærlig talt, så har det spørgsmål da sat mig lidt på en prøve, for hvordan gør jeg egentligt det? Altså ud over at tilbyde Valde alle mulige forskellige fødevare og variere mest muligt! Gør jeg andet, og bombarderer jeg ham egentlig så meget, som jeg gerne vil? Eller falder jeg i den fælden med at servere det, som jeg ved, at han kan li’, og som jeg kender?

Svaret må være både og! Jeg forsøger at variere hans mad meget, men må samtidig erkende, at jeg ender med at falde i det sikre indimellem. Med Silas var jeg meget opmærksom på sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det har jeg også været med Valde, men måske i mindre panisk grad! Jeg har nok mere brugt devisen “lidt af alting”. Og det er faktisk det råd, som jeg vil give videre som det vigtigste! Det sparer dig for en del overvejelser, og baby får god varieret kost. Og ærlig talt, så er det vel i bund og grund den måde, som vi alle burde spise? Selvfølgelig er der fødevarer, som jeg ikke serverer, eks. honning, tun og andre rovfisk. Mælkeprodukter serverer jeg som udgangspunkt heller ikke, men Valde får lov til at smage min yoghurt, ostehaps mv. i meget små doser.

æblegrød
Æblegrød
øllebrød (1)
Øllebrød med æblemos.

Både Silas og Valde været MEGET gode til at spise fra dag ét, de har fået serveret grød. Det har derfor ikke været en kamp at komme i gang, og det har været meget få ting, som de ikke har brudt sig om. Jeg har dog begge gange været meget OBS på ikke at starte med de søde sager, hvorfor opstarts-grøden altid har bestået af kedelig, smagløs grød af eks. majsmel, rismel eller hirseflager (blendet til mel). Lidt efter lidt har jeg tilsat frugtmos, hvor jeg har vekslet mellem mange forskellige frugter/bær, bl.a. æble, pære, banan, svesker, abrikos, mango, nektariner, blommer, blåbær, jordbær, melon.
Samtidig er grøden gradvist gjort mere og mere tyk, og der er vekslet mellem de forskellige meltyper. Og selvfølgelig er både havregrød og øllebrød indført.

Aftensmaden har bestået af kartoffelmos tilsat forskellige grøntsager; gulerødder (et sikkert hit!), pastinak, persillerod, blomkål, broccoli, squash, ærter, tomater, peberfrugt – ja faktisk hvad grøntsagsskuffen lige har indeholdt!

Gradvist er der blevet tilsat kød og fisk. Jeg har lavet en større portion kødboller og frosset ned. Jeg har købt friske fiskefilet’er, som jeg har pakket og frosset ned enkeltvis, så det har været let at tage en op, og smide ved kartoflerne de sidste kogeminutter. Ellers har jeg serveret kødsovs, lasagne, torskerognsfrikadeller og generelt bare farsretter. Fars er godt! 😉
Ud over kartoffel/grøntsagsmosen, har jeg også serveret mos af røde linser, serveret kogte couscous, ris og pasta, blendet tomat/grøntsagssauce (eks. tomat, squash, peberfrugt og lidt løg – kogt og blendet sammen). Noget med mere succes end andre, men det er vigtigt ikke at opgive, da der kan være behov for tilvænning.

2015-07-01 17.28.34
Pasta blendet med kogt tomat, gulerod, squash og til sidst tilsat lidt hakket oksekød.
2015-07-15 17.16.28
Couscous med tomatsauce (kogt og blendet tomat, squash, peberfrugt og gulerødder) samt kylling.
2015-06-20 17.08.19
Rød linsemos med kogt rødspættefilet.

 

 

 

 

 

 

Både med frugtmosen og grøntsagsmosen har jeg gladelig brugt en hel formiddag på at koge, blende og mos/grød. Jeg har efterfølgende frosset grøden/mosen ned i muffinsforme, så det har været nemt at tage op, når jeg skulle bruge det. (Det samme har jeg gjort med øllebrød.)
Dog har jeg hver dag kogt friske kartofler, da jeg simpelthen bare synes, at det er bedst, men det er jo en smagssag. Jeg blender aldrig kartofler, da jeg synes, at de bliver så underlige af det.

Og de der muffinsforme, de har reddet mig igen og igen! Samtidig har det bare været nemt og tidsbesparende! Jeg valgte at blande grøntsagerne forskelligt for variationens skyld.

2015-05-01 07.59.20
Gulerod/Pastinak/Blomkål
124
Broccoli/blomkål
2015-05-01 07.59.48
Gulerod/Broccoli

 

 

 

 

 

Mange vælger også at nedfryse frugtmosen i små isterningebakker/poser, som de tager op, når de skal bruge dem. Isterningen kommes i den varme grød og vupti, så har grøden også den rette temperatur. Jeg har aldrig gjort det – mest fordi, at jeg synes, at frugtmosen skal være ovenpå grøden i stedet for blandet i, da jeg synes, at det gør, at man meget bedre kan smage mosen og de forskellige smagsnuancer. Igen smag og behag 😉

Torskerognsfrikadeller
Torskerognsfrikadeller – gode både til aftensmaden og til rugbrøden – også til de voksne 😉

Rugbrødsmadderne blev for Valdes vedkommende indført ved 6 måneders alderen, og her forsøger jeg igen at veksle med pålægget; leverpostej, kødpølse, hamburgerryg, torskerogn, fiskefrikadeller, æg, makrel, kartofler, tomat, avokado, banan, jordbær, lidt marmelade, figenpålæg mv.

Eftermiddagsmaden har ofte bestået af bondebrød/franskbrød eller bananpandekager, som du kan finde opskriften på her. Alternativt kan du også samle ugens havregrødsrester ca. 2-3 dl. (hvis altså, du er lige som mig), tilsætte 1 bananer, 3 æg, lidt vaniliepulver og 1 spsk. mel (evt. boghvedemel).
Ellers servere jeg altid frugt eller frugtmos til eftermiddagsmaden, hvor jeg selvfølgelig også forsøger at variere 🙂

 

2015-05-15 08.59.41 øllebrød (3) 2015-07-02 14.14.04

 

 

 

Så svaret på spørgsmålet om, hvordan jeg vil bombardere Valde med smagsindtryk er egentlig bare VARIATION. Og det er jo selvfølgelig lettere sagt end gjort! Det er jeg klar over, for jeg tager også mig selv i lidt for ofte at servere det, som jeg ved, at Valde gider spise! Mest i forhold til aftensmaden, hvor jeg dog forsøger at tage udgangspunkt i vores egen aftensmad. Jeg tage dog som regel fra til Valde, inden jeg tilsætter salt, så han ikke får for meget af det.

Ellers finder jeg meget inspiration ved at følge @babyfooduniverse eller @babyfoodideas på IG, hvor jeg dog sortere visse ting fra, fordi jeg ikke synes, at det lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger – især i forhold til mælkeprodukter. Derudover kan jeg anbefale Babykogebogen eller pjecen ‘Mad til små – fra mælk til familiens mad’ hvor der også er gode opskrifter at finde. Og ellers suger jeg ellers bare inspiration til mig hos andre mødre 😉

Tagget ,

En tanke om “Mad til baby – hvad har jeg gjort?

  1. […] du kan læse hele indlægget lige her, hvis det er relevant for dig ? Og hvis du ellers sidder og brænder inde med nogle gode råd […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.