Møde i vuggestuen vol. 3

I dag har vi endnu engang været til møde i vuggestuen for at følge op på, hvordan det hele går. Vi har selv oplevet den seneste tid, at det er begyndt at gå bedre med Silas, hvilket nok også hænger sammen med, at vi er blevet bedre til selv at håndtere det og tage tingene i opløbet, så der ikke opstår konflikter og vrede.

Jeg har dog de sidste dage sagt til mig selv, at jeg skulle være lidt tilbageholden med denne følelse. Årsagen til det er, at jeg sidste gang, jeg havde denne følelse før et møde, blev slemt skuffet og ked af det, da der blev peget på diverse problemstillinger og vanskeligheder. Denne gang kunne jeg heldigvis ånde lettet op. Vi var ikke de eneste, der havde oplevelsen af, at det er begyndt at gå bedre med Silas’ dagligdag. Han er blevet bedre til selv at mærke efter, hvornår han har brug for pause. Pausen har nu ændret sig til, at han kan få sutten, mens han leger videre. Dette for at undgå, at han ekskluderes for meget fra fællesskabet. Det har vist sig at være en rigtig god løsning for ham, og det er jo virkelig skønt at høre.

De oplever generelt, at det ikke i samme grad er nødvendigt at tage Silas ud fra fællesskabet. Han spiser fortsat formiddagsmad og frokost sammen med 2 andre drenge på hans egen alder (som han også skal fortsætte i børnehave med). Dels for at styrke deres relationer og dels for at skabe den nødvendige ro omkring ham. Silas betegner selv disse 2 skønne knægte, som mine “gode venner”, og hvor er det rart at høre, at ens søn har venner!

Eftermiddagsmaden bliver fortsat indtaget sammen med de andre børn, og det går også godt. De oplever fortsat, at han kan “dirre” lidt i kroppen om morgenen og igen fra kl. 15.00 ca., hvor der lige så stille kommer mere uro ved, at der er børn, der bliver hentet. Dog formår de at “skærme” ham en smule – fortsat i det fælles areal – frem for at tage ham med på kontoret, som tidligere har været løsningen. Så også her må der siges at være tale om en fremgang.

Ift. overgangen til børnehaven foreslog psykologen fra PPR, at der blev taget nogle billeder i børnehaven og af de pædagoger som skal være på stuen for på den måde at forberede ham på skiftet. Det kan måske også være en god idé, at hans garderobeplads er i den “stille og rolige” del af garderoben, og at han sidder et sted, hvor der er mindst mulig forstyrrelse.

Der er aftalt overleveringssamtale med børnehaven i starten af april måned, hvor vi sammen kan tale mere om, hvordan overgangen bliver bedst mulig for Silas. Det giver lidt mere ro i maven, at der er kommet mere ro på situationen, og at det bare går supergodt i øjeblikket. Omvendt bliver jeg selvfølgelig bekymret for, at både PPR, ergoterapeut og snart vuggestue (inklusiv den højt elskede leder) er ude af Silas’ liv. Jeg er bekymret for, at det betyder, at vi kommer til at starte forfra igen, hvis ikke det bliver ved med at gå lige så godt. Jeg er stor fan af forebyggende arbejde, hvorfor jeg et eller andet sted tænker, at det måske er for tidligt, at fagpersonerne slipper grebet. Forhåbentlig kan jeg bare skyde en hvid pil efter mine bekymringer. Ved nærmere omtanke vælger jeg den positive tilgang og tænker: “selvfølgelig går det godt og selvfølgelig står der nogle dygtige mennesker klar i vuggestuen til at hjælpe ham videre”. Heldigvis har netop dén børnehave et godt ry ift. at tage godt imod de børn, der har lidt ekstra behov!

Nå men alt i alt en skøn dag, der også indebar besøg ved brillemanden for at bestille nogle reservebriller til Silas (og de nuværende skulle selvfølgelig lige for en gang skyld rettes) og en tur i legetøjsbutikken, hvor Silas fik lov til at vælge sig et stykke legetøj. Han valgte selvfølgelig en brandbil. Han har jo heller ikke for mange køretøjer i forvejen;o)

Tagget , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.