Møde i vuggestuen

Mandag var så dagen, hvor vi var til møde i vuggestuen sammen med børneergoterapeuten. Mødet var en positiv oplevelse og jeg tudede slet ikke én eneste gang. Jeg er ellers utrolig let til tårer, når det gælder min lille dreng (eller stor dreng ifølge ham selv!). Jeg bliver ked af, at han skal have nogle problemer og så melder den store dårlige samvittighed sig selvfølgelig også. Jeg har flere gange tænkt; “gad vide om han ville have haft bedre af at være i en dagpleje?” Hver gang er jeg dog kommet frem til, at jeg skal se det fra den positive side og være lykkelig for, at der allerede nu bliver taget hånd om det, så det forhåbentlig bliver en god overgang til børnehave pr. 01.05.14. Fordelen er jo også, at Silas endnu er så lille, at han ikke selv opfatter, at der bliver lavet nogle særlige tiltag for ham, og at der er ting, der er bedst, han ikke deltager i, da han kan have svært ved at rumme det. Alle der selv er mor kan nok alligevel nikke genkendende til den tanke; “hvorfor lige min søn?”

Nå for at vende tilbage til mødet med vuggestuelederen og børneergoterapeuten var formålet med mødet, at ergoterapeuten skulle have udarbejdet en sensorisk profil for at undersøge nærmere, hvordan Silas reagerer på forskellige indtryk og påvirkninger. Vi skulle derfor procentvis placere, hvor ofte Silas reagerer på en given måde, eks. om han reagerer på afvigelser i de daglige rutiner, reagerer på at få beskidte fingre, reagerer på at blive holdt om, reagerer på lyd og synsindtryk osv. Det var egentlig en positiv oplevelse, og lederen af vuggestuen tilkendegav ved flere punkter, at han var begyndt at reagere i mindre grad end tidligere, hvilket jo må være et tegn på, at de tiltag, der allerede er taget, har haft en effekt. Alligevel er det lidt mærkelig, at jeg som mor flere gange oplever, at vuggestuelederen kan besvare spørgsmålet bedre end jeg – det burde jo være mig, der kender min lille guldklump bedst. Jeg ved dog godt, at de i vuggestuen ser ham i andre situationer end jeg selv gør og omvendt, men alligevel er det lidt mærkeligt!!

Selvom det kan være en kamp at nå dertil, er han egentlig meget sød, når han sover ;o)

Vi talte også om, at vi måske skulle til at bruge Pictogram i hverdagen herhjemme, eks. over putteritualet. Erfaringen fra vuggestuen er, at det er rigtig godt for Silas. Vi skal derfor i gang med at tage billeder af de daglige rutiner om aftenen for at afprøve, om det vil kunne lette putningen om aftenen, som beskrevet i tidligere indlæg, der kan læses her.

Hvis der skulle sidde én, som der har gode råd, selv har erfaringer eller andet er I mere end velkommen til at skrive en kommentar eller mail til mig.

Nu skal vi om små 14 dage mødes igen, hvor vi skal have svar på den sensoriske profil og ud fra den tale om, hvordan vi bedst hjælper Silas.

Tagget , , , ,

2 tanker om “Møde i vuggestuen

  1. Jeg har ret stor erfaring med piktogrammer, både fra studie (bachelor+praktikker) og arbejdet på Stolpedalsskolen. Jeg har udelukkende positive ting at sige om bruges af disse, både for barnet, men bestemt også for de voksne omkring barnet. Det letter mit hjerte at høre om den gode samtale! Og kan, som mor, 100% sætte mig ind i tankerne “Hvorfor lige mit barn..”, men jeg tror det hører med til mor-titlen. Og ja, Silas er i gode hænder i sin vuggestue – det er tydeligt at de SER jeres lille dejlige søn og at han har godt af at være der. Dejligt der sker nogle ting nu, så der kan nå at afprøves og skabes rutiner inden børnehaven. Tanker herfra <3

    1. Tak for dine tanker, og nej der er ingen tvivl om, at de virkelig ser og tager sig af Silas i vuggestuen. De gør virkelig en stor indsats, hvilket vi er meget taknemmelige for!
      Der er ingen tvivl om, at pictogram er godt for Silas. De bruger det allerede i stor grad i vuggestuen ift. de daglige ting. Vi oplevede bl.a. i en periode, at han blev utilfreds med, at Henrik hentede ham, da han havde en klar forventning om, at det var hans mor, der ville hente ham (til trods for, at det faktisk ofte er Henrik, der henter). Det blev løst ved hjælp af et billede i garderoben, hvor jeg hver morgen sammen med Silas sætter et billede op af hhv. mor+Silas eller far+Silas, alt efter hvem der henter ham. Det virker rigtig godt, og der har slet ikke været problemer ift. afhentning efterfølgende. Det virker generelt super godt, når han selv er med på billederne, hvorfor vi af samme grund har siddet fotomodeller i aften med barnet i nattøj. Det skal bruges til at vise ham, hvem af os, der putter.
      Nu ser vi frem til næste møde på fredag, hvor vi skal have svar på den sensoriske profil og tale om det videre forløb – det bliver meget spændende. Håber det bliver et lige så positivt og godt møde 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.