Motionistens dårlige samvittighed!

I den seneste tid har mine løbesko stået og grinet af mig hver gang, jeg lukker op til skoskabet. Jeg har i en lang periode formået at løbe 2-3 x ugentlig, men siden starten af december måned er jeg gået fuldstændig i stå. Formåede lige at komme af sted et par gange i juleferien, men det var så også det!

Jeg er ikke helt klar over, hvad det lige er, der er sket, men et eller andet sted er kæden da hoppet af. Uden at give Silas skylden tænker jeg, at det hænger sammen med, at han i den seneste tid har været utrolig mor-krævende og har haft svært ved at acceptere, hvis jeg skulle væk fra hjemmet. Det har derfor været svært at være egoistisk nok til at sige, at mor lige løber en tur, efter at vi kommer hjem fra job/vuggestue, hvor drengen egentlig bare gerne vil være sammen med mig. Kommer jeg ikke af sted om morgen/eftermiddagen kommer jeg slet ikke af sted, da jeg ikke dur til at løbe efter aftensmaden.

Nu har jeg så efterhånden holdt pause i så lang tid, at jeg ved, at det kommer til at kræve lidt større indsats af mig at komme i gang igen, og det hjælper absolut ikke på motivationen. Jeg håber meget, at den lyse tid kommer til at hjælpe på motivationen. Sidste sommer stod jeg op kl. 5.00 for at løbe inden job, og det kunne være vildt fedt at komme derhen igen!! Men lige nu må jeg vist bare erkende, at det er de håndboldkampe jeg ind imellem spiller, som må holde min form en lille bitte smule oppe.

Jeg ved dog godt, at når alt kommer til alt så er det bare en DÅRLIG UNDSKYLDNING, og der er ikke andet at gøre end at lette måsen og komme af sted!!!!!

Tagget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.