Når mor kommer i sidste række

Én af de helt store forandringer ved at blive mor er, at du lige pludselig i høj grad skal tilsidesætte dine egne behov. For mig har det egentlig været ganske okay, da jeg blot tænker, at det er en del af gamet ved at være mor. Selvfølgelig er det lyv, hvis jeg siger, at jeg ikke indimellem kan være lidt ærgerlig over det, da man jo også som mor kan komme til at trænge til at gøre noget for sig selv.

I dag var det fx meningen, at jeg skulle have mødtes med min mødregruppe for allerførste gang. Og hvad sker der så? For første gang i 2 år ligger Silas sig selvfølgelig med feber. Jeg har nu tænkt, at det godt kunne ske, da jeg på Facebook har kunne følge med i, at en stor del af Silas´ kammerater fra Børnehaven har været/er syge med feber.

Silas har jo vinterferien, så jeg havde allieret mig med mormor og bedstefar, så jeg alligevel kunne komme i mødregruppe. Jeg spurgte derfor Silas til morgen, om han kunne tænke sig at komme hen til mormor og bedstefar en tur, men han ville egentlig bare gerne se Jake og Piraterne på Netflix. Jeg nænnede derfor ikke at jage ham i tøjet for at komme af sted, da jeg godt selv ved, hvor uoverskueligt, det kan være, når man har feber. Mormor kiggede i stedet hen til os en lille tur, men Silas ville gerne, at jeg blev hjemme ved ham. Så det blev jeg!

FeberdrengSelvfølgelig kunne jeg sagtens være taget af sted, men det er så sjældent, at Silas er syg, og jeg synes derfor omvendt godt, at jeg for en sjælden gangs skyld kunne blive hjemme. Og behøver jeg at sige, at den dårlige samvittighed selvfølgelig også var på vej! Og det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, da jeg har glædet mig til i dag, men når jeg ser på min lille dreng, der ligger med feber og sover på sofaen (Dét at han sover midt på dagen siger virkelig noget om, at han har det skidt!), så tænker jeg, at jeg tog den rigtige beslutning.

Det er en del af det af at være mor – mor kommer i sidste række – og det er egentlig okay! Heldigvis kommer der massere af andre muligheder for at være sammen med mødregruppen 🙂

Tagget , ,

2 tanker om “Når mor kommer i sidste række

  1. Du gjorde det rigtige 🙂 God bedring med Silas…

  2. […] Og der er sikkert mange mange flere, så måske kommer der et “Forskel på at være 1. gangs og 2. gangs mor vol. 2″ indlæg. Hvis I har mere lyst til at læse om, hvordan jeg synes, det er at være mor, kan der læses mere om det i indlægget: “Om at være mor” og jeg har også tidligere skrevet om: “Når mor kommer i sidste række” […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.