Nyt køkkenudstyr – Spiralizer

En Spiralizer er i dag flyttet ind i mit køkken – og jeg er allerede vild med den. Jeg har valgt at investere i sådan en maskine, da vi jo forsøger at undgå alt for mange kulhydrater i form af kartofler, ris og pasta. (Læs: Vi er på ingen måde hellige, så der smutter stadig lidt ned her og der!!)

Vi har derfor den seneste tid fået meget blomkålsris, men jeg tænker, at vi på sigt vil blive trætte af blomkålsris, hvis ikke vi har noget andet at supplere med. Her kommer Spiralizeren ind i billedet. Det er en maskine til at lave “spaghetti-strimler” af grøntsager. Og man får virkelig følelsen af at spise spaghetti!! Det smager vildt lækkert, og jeg er ret overbevist om, at det ofte vil blive en del af vores måltider fremover.

2014-01-21 17.44.262014-01-21 17.36.252014-01-21 17.35.17

 

 

 

 

I aften lavede jeg Low Carbonara med bacon, fløde, æg, parmesanost og grøntsags-spaghetti. Og maden var endnu engang en succes ved både store og små. “Pastaen blev i dag lavet af Squash og gulerødder, som ses på billederne. Maskinen er nem og hurtig at bruge og der følger 3 forskellige knive med, som laver forskellige tykkelse på strimlerne. Det mest vigtige af alt er nok egentlig, at maskinen også er nem at gøre ren, hvilket for mig er helt afgørende for, hvor meget jeg kommer til at bruge den. Hvem gider bruge en køkkenmaskine i ganske kort tid og efterfølgende bruge oceaner af tid på at gøre den ren? (sådan har jeg det forresten lidt med min pålægsmaskine)

Jeg kan derfor klart anbefale denne maskine, hvis andre skulle have overvejelser om at investere i den. Jeg gav knap 300 kr. for min, hvilket jeg egentlig ikke synes er så slemt – set i lyset af, hvor meget jeg regner med at komme til at bruge den.

Det understreges, at ovenstående udelukkende er min egen vurdering af spiralizeren, og der er ikke tale om indlæg lavet i samarbejde med producent/sælger af produktet.

Tagget ,

2 tanker om “Nyt køkkenudstyr – Spiralizer

  1. Tak for en ærlig anmeldelse- må afsted til Bahne så snart vi kommer hjem. Jeg SKAL have sådan en maskine..

    1. Ja se og komme af sted. Jeg er rigtig glad for min og er sikker på, at jeg nok skal komme til at bruge den meget. Jeg tror også, at det er en god måde, at få ungerne til at spise flere grøntsager, selvom jeg nu stadig laver ris, pasta og kartofler til Silas – han skal jo have nogle kulhydrater, så han kan blive stor og stærk 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.