Om at mangle den ene arm og få ros som forældre

Så sidder jeg her – heeelt alene hjemme – heeele dagen! Det er sgu underligt, og som overskriften antyder, så føler jeg, at jeg mangler den ene arm, når ham Valde ikke er hjemme. Fordi, at det gik så godt i den første uge, og fordi at vi i sidste uge var nedlagt med skoldkopper, ja så kører vi all-in med det der vuggestue i den her uge. Valde var i går af sted fra kl. 8-15 ca, og det bliver nogenlunde det samme i dag. Det er altså lang tid, når man er vant til hele tiden at have ham med på slæb! Og hånden på hjertet – også ret underligt – på den gode måde!

Selvfølgelig er jeg ‘træt’ af, at Valde allerede skal starte i vuggestue – for mig er han stadig så lille, og jeg synes, at det er tideligt at kaste ham ud i den virkelige verden. For Valde – så ser det ud til at være helt okay, så det er ikke fordi, at jeg går fra vuggestuen med et tungt hjerte. Han siger ikke det mindste til, at jeg går, og jeg VED, at de tager sig godt af ham 🙂 Men en æra er slut – en tid, som aldrig kommer igen, og det er altså lidt sørgmodigt. Vi står nu endnu engang over for én af de der døre, som jeg skrev lidt om i indlægget Når døre lukkes.

Nu starter hverdagsræset, hvor det egentlig er begrænset, hvor meget vi ser vores børn i dagligdagen. Omvendt ved jeg, at det der hverdagsræs også er godt for hele vores familie – vi trives nemlig allerbedst med struktur og faste rammer – så kører det hele lidt mere på skinner. Selvfølgelig har der også været struktur under barslen, men det er en struktur, der er meget lettere at skubbe lidt til, da stort set alt kan ordnes/klares i morgen i stedet.

Og selvom jeg den anden dag skrev, at jeg ikke var 100 % klar til at starte op igen, så kan jeg alligevel mærke, at når jeg nu sidder herhjemme helt alene, at jeg begynder at glæde mig til at starte op på job. Jeg glæder mig simpelthen til at finde ud af, om jeg dengang i april måned valgte rigtigt, da jeg sagde ja tak til dette job, der betød, at familielivet ville blive lidt mere overskueligt. Jeg glæder mig til at finde ud af, om jeg kan falde til, hvilket jeg selvfølgelig tror på, at jeg kan!

Og så til det med rosen til os som forældre! Vi har i dag været til endnu et netværksmøde i børnehaven angående Silas. Kort fortalt går det fortsat godt med ham. Jeg har bestemt mig for, at jeg ikke længere vil skrive så meget om det, her på bloggen, af hensyn til Silas, men jeg er simpelthen nødt til at prale! Vi, Henrik og jeg, blev rost og fik at vide, at vi virkelig gjorde et godt stykke arbejde som forældre, og han var heldig med at have os som forælder. BUM! Det kan man da kun blive glad i låget af samtidig med, at det beskæftiger, at måde vi griber tingene an på, er den rette – det gør mig glad!

Så dagen i dag har virkelig været fyldt af både forventningens glæde, glæde generelt, stolthed, savn, og på nuværende tidspunkt tegner det hele sig vist meget lovende ♥

Tagget , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.