Putning og bekymringer

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan putningen af Silas ikke altid er en dans på roser. Det er efterhånden ved at have ændret sig, så det stort set altid går nogenlunde smertefrit at få ham til at sove.

Vi har via ergoterapeuten lånt en kædedyne, som helt sikkert har haft en positiv effekt på Silas’ mulighed for at finde ro i kroppen og dermed finde ro til at kunne falde i søvn. Dynen har betydet, at der meget sjældent er konflikter i forbindelse med putningen, hvilket virkelig er en lettelse. Det var virkelig en træls måde at afslutte en dag på og gav altid anledning til en god portion dårlig samvittighed efterfølgende (mor=ekspert i at give sig selv dårlig samvittighed!!)

Men nu er status den, at vi sjældent bruger mere end 30 min. på at få drengen til at sove. Hvis vi bruger længere tid, er det fordi vi selv falder i søvn, hvilket jeg har haft meget tendens til den sidste tid – måske grundet nye indtryk, opgaver mv. i forbindelse med jobskifte.

Pt. er vi ved at ansøge om at få bevilliget en kædedyne, som permanent hjælpemiddel til Silas. Derudover skal vi d. 11.03.14 til nyt møde i vuggestuen, hvor også PPR deltager, da de seneste tiltag vi har forsøgt, ikke rigtig har haft den ønskede effekt. Forhåbningen er, at PPR ligeledes kan være med til at gøre overgangen til børnehave lettere/bedre.

Jeg må indrømme, at jeg pt. er ret så skræmt ved tanken om at skulle rive Silas ud af den vante dagligdag i vuggestuen og væk fra de vante voksne – i særdeleshed én, som betyder utrolig meget for Silas. Jeg er virkelig nervøs for, hvordan skiftet får betydning for vores familieliv, og hvordan Silas tager det. Skift er netop én af de ting, som Silas har allermest svært ved. Jeg har derfor mest lyst til, at vi lige sætter tiden på standby, til der kommer lidt mere styr på det hele – shit 1.maj er tæt på!!!

Tagget ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.