Slut med sut

Endelig!! Ja jeg ved da godt, at det udelukkende er os selv, vi kan klandrer for, at det ikke er sket før! Det findes der mange undskyldninger for – gode og mindre gode – men det er i bund og grund fuldstændig irrelevant. Målet er nået, og så er det lige meget, hvordan vi kom derhen.

Mandag blev jeg tilpas irriteret, og sutten blev derfor lagt væk. Idét jeg havde sagt det, fortrød jeg igen, for jeg var ikke helt sikker på, at jeg orkede det, når det kom til stykket.

Men med Silas er det ikke en option, når der er sagt A, så bliver det ved med at være A, ellers lugter han lunten og bliver med ar skubbe til grænserne.

Så der var ikke andet for, end at holde fast. Og overraskende nok, så viste det sig overraskende nemt for Silas at falde i søvn. Ej heller da han vågnede om natten var det et problem. Han spurgte efter sutten, og jeg sagde til ham, at vi jo havde aftalt, at han ikke skulle have den – og så sov barnet videre! Tirsdag aften spurgte han efter den under putningen men overgav sig hurtigt. Onsdag aften var han ulykkelig, og det virkede til, at sandheden var gået op gør ham. Torsdag spurgte han igen efter den og havde umådelig svært ved at få ro i kroppen. Som han selv sagde: ‘Min krop kan ikke ligge stille mor!’, så selve putningen tog lidt længere tid. Fredag og lørdag har han slet ikke spurgt efter den!!

Jeg har hele tiden lokket med, at han måtte komme i en legetøjsbutik og vælge Lego, når han var stoppet med at bruge sut. Og i dag skulle belønningen så falde. Ham og mig alene på shoppingtur, og det blev til både nyt Lego, nye sko og en lykkelig dreng.
image
image

En stor del af dagen er derfor brugt på at bygge Lego og lege med det efter Silas’ anvisninger. Han påstår godt nok, at jeg selv kan bestemme over mine mænd, men det er ikke helt sådan, det er. Jeg troede egentlig kun, at det var piger, der var så styrende i legen? 🙂
image

Set i bakspejlet, så skulle vi nok have taget beslutningen lidt før, men det gjorde vi ikke. Bedre sent end aldrig 😉

Tagget , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.