Tag: Livet som mor

Status på livet med 3 børn efter 10 dage

20160919_135045Søndag d. 11. september kl 12.01 blev vi beriget med endnu et vidunder – lillesøster. Selve fødslen fortæller jeg mere om en anden dag – jeg har stadig brug for at få den lidt mere på afstand, da det blev en markant anden oplevelse end de 2 tidligere fødsler. Stadig en god oplevelse men med en – for mig – lidt voldsom afslutning, som stadig sidder lidt i mig. Læs mere

Mor, jeg vil ikke i børnehave

Vil ikke i børnehaveSilas har altid været urolig glad for at komme i børnehave – faktisk så meget, at det nærmest har været en straf, at det var nødvendigt at holde weekend!! Det har været dejligt, selvom det indimellem har været en udfordring med en hidsig dreng lørdag eller søndag morgen, fordi han ikke kunne komme i børnehave.

Nu er billedet et helt andet! De sidste ca. 4 uger, har Silas været knap så glad for at skulle i børnehave, og vi har grublet en del over, hvad der mon lige ha gjort udslaget? Det har selvsagt givet en del diskussioner om morgenen mor og søn imellem, da drengen bare gerne vil holde fri og ikke har den store forståelse for, at det desværre er nødvendigt at passe et job. Det har derfor været ret svært at komme ud af døren til tiden, og jeg har endnu engang været glad for, at jeg har flekstid på arbejdet. Læs mere

Må man elske sine børn forskelligt?

_MG_9365

Det her har været et svært indlæg at skrive for budskabet kan så let misforstås, At elske sine børn forskelligt eller måske endda elske én lidt mere end andre er et tabu – noget vi ikke snakker om, fordi det må man jo ikke som forælder!

Lad mig starte med at slå fast. Jeg elsker ikke den ene mere end den anden. Jeg elsker dem lige højt, men jeg elsker dem forskelligt. Og det er i min verden helt i orden og tilforladeligt. Jeg tror ikke på, at der er nogle forældre, der helt bevist elsker det ene barn mere end det andet, men jeg tror på, at der kan være årsager til, at man i perioder har lettere ved at elske det ene barn, eller er det mon i stedet, at man i perioder har mere overskud til at klare de udfordringer barnet byder en?
Læs mere

Hverdagens små øjeblikke #25

Jeg mærker efterhånden ret ofte, at Silas er ved at være en stor dreng med sine egne meninger om tingene. Og ofte er det ret tydeligt, at han absolut ikke er fan af sin mor – hun kan godt være lidt umulig at arbejde med. Her en episode fra tidligere på dagen!
Læs mere

Status – opstart på arbejde

Jeg har nu været på arbejde i 3 dage, og jeg må indrømme, at det faktisk er helt okay. Det har selvfølgelig været hårdt – jeg har været fuld af alverdens nye indtryk, da ALT nærmest er nyt, men jeg har samtidig været glad og fyldt med en god følelse, når jeg er gået hjem. Jeg kan mærke indeni, at det er fedt igen at bruge min faglighed og være en del af alle de faglige drøftelser. Det har været langt væk det sidste år, men det er gået overraskende hurtigt at få det hele fundet frem på harddisken igen – selvom der selvfølgelig stadig er noget, der lige skal støves lidt af. Det er der heldigvis stor forståelse for, selvom jeg stort set er dumpet lige ind midt i et hvepsebo, men sådan er livet på forvaltningen jo indimellem. Læs mere