Tag: Opstart i vuggestue

Valg af vuggestue til Vera 

Vi har aldrig været i tvivl om, at vuggestue var det rette for os. Heldigvis har det også vist sig, at det var det rette for både Silas og Valde. I sin tid blev vores valg af vuggestue taget ud fra, at det var vigtigt for os at kunne aflevere det samme sted med kendte voksne hver evig eneste dag – uanset om der er sygdom, ferie, kurser eller andre ting. Samtidig har vi altid godt kunne lide tankegangen om, at vores barn selv har kunne vælge, hvilken voksen, de har den bedste kemi med og dermed søger. Vi kender det alle – der er mennesker man går bedre i spænd med end andre, og hvorfor skulle vores børn ikke have den mulighed? Så valget har derfor altid været let for os, mens dagpleje vil være det naturlige valg for andre. Læs mere

Status på vuggestuestart

VuggestuestartSå er vuggestuelivet skudt i gang for yngstearvingen, og indtil nu forløber det rigtig godt. Tirsdag var første dag, hvor jeg var sammen med Valde i vuggestuen i 1½ time ca. Onsdag og torsdag var han alene i 1½ time ca og fredag blev han afleveret kl. 7.30 og hentet igen kl. 11.30. Og det er bare gået rigtig godt. Han har endnu ikke rigtig reageret på, at jeg er gået, og fra vuggestuen fortælles der, at han ligesom bare falder ind, som om, han har været der i lang tid. Læs mere

Vuggestuestart – lige om lidt!

IMG_0160Den 1/9 nærmer sig med hastige skridt, og jeg synes faktisk slet ikke, at jeg er klar til at overgive den lille mand til andre. Sådan havde jeg det slet ikke med Silas – måske fordi han var det første barn, måske fordi jeg var mere klar til at starte på arbejde, måske fordi barslen med Silas føltes længere, end denne har gjort, måske fordi Silas var 11 måneder og Valde kun er 8½ måned, måske fordi det var faderen, der stod for indkøringen med Silas, eller måske fordi en hverdag med 2 børn ud af huset virker meget mere uoverskuelig på nuværende tidspunkt? Læs mere