Tag: skoldkopper

Om stilhed, manglende nattesøvn og skoldkopper på 3. uge

Skoldkopper
De første små skoldkopper

Der har været lidt stille her på bloggen og på de sociale medier i det hele taget. Årsagen til det har været, at Vera nu også er ramt af skoldkopper. Vi har derfor haft skoldkopper i huset i knap 3 uger, og det har ærlig talt trukket tænder ud!

Valde, som jeg tidligere har skrevet, var ret hårdt ramt af skoldkopperne. Han er for længst ovenpå og var af sted i vuggestue hele sidste uge. Torsdag i sidste uge begyndte de første skoldkopper så at komme hos Vera. I starten tænkte jeg, at det da ikke var så slemt – hun havde ikke så mange. Men jeg skal da lige love for, at de piblede frem lørdag, søndag og mandag overalt på kroppen, og hun har været ret medtaget af det med feber, kløe og generelt bare været utilpas og ikke den glade pige, som hun plejer.  Læs mere

Når morlivet trækker tænder ud!

I skrivende stund har jeg røvet mig til at siddet lidt ved computeren. Vera ligger ved mine fødder, mens Valde pludselig er faldet i søvn. Valde er hjemme i disse dage – han har fået skoldkopper! Noget jeg egentlig troede var overstået, da han altså var en uge hjemme med skoldkopper, da han lige var startet i vuggestue i september 2015. Enten var det ikke skoldkopper dengang eller også er han én af dem, der er uheldige at få det mere end én gang.

Men han er ramt. Har rigtig mange skoldkopper på hele kroppen, og de klør! Det betyder selvsagt, at det er knapt med søvnen – både for ham og for mig/os! Selvfølgelig er det værst for ham, men det trækker altså tænder ud, når nattesøvnen bliver frarøvet én. Det er jeg på ingen måder vant til, og al min dybest respekt til dem, hvor det ofte sker!

Læs mere