Tag: Vuggestueliv

Valg af vuggestue til Vera 

Vi har aldrig været i tvivl om, at vuggestue var det rette for os. Heldigvis har det også vist sig, at det var det rette for både Silas og Valde. I sin tid blev vores valg af vuggestue taget ud fra, at det var vigtigt for os at kunne aflevere det samme sted med kendte voksne hver evig eneste dag – uanset om der er sygdom, ferie, kurser eller andre ting. Samtidig har vi altid godt kunne lide tankegangen om, at vores barn selv har kunne vælge, hvilken voksen, de har den bedste kemi med og dermed søger. Vi kender det alle – der er mennesker man går bedre i spænd med end andre, og hvorfor skulle vores børn ikke have den mulighed? Så valget har derfor altid været let for os, mens dagpleje vil være det naturlige valg for andre. Læs mere

Status på vuggestuestart

VuggestuestartSå er vuggestuelivet skudt i gang for yngstearvingen, og indtil nu forløber det rigtig godt. Tirsdag var første dag, hvor jeg var sammen med Valde i vuggestuen i 1½ time ca. Onsdag og torsdag var han alene i 1½ time ca og fredag blev han afleveret kl. 7.30 og hentet igen kl. 11.30. Og det er bare gået rigtig godt. Han har endnu ikke rigtig reageret på, at jeg er gået, og fra vuggestuen fortælles der, at han ligesom bare falder ind, som om, han har været der i lang tid. Læs mere

Udstyrsliste til vuggestue

Indeholder aff.link!

Okay der går lidt vuggestuesnak i den her på bloggen for tiden, men det er altså også et ret stort skridt i et barselsliv, og bloggen genspejler jo, hvad der sker i vores lille andedam 😉
Det er altid svært at finde ud af, hvilket og hvor meget, man skal have anskaffet sig, når poden starter i vuggestue. Og det hænger jo også unægtelig lidt sammen med årstid og alder på barnet. Da Silas i sin tid startede var det maj, han var 11 måneder og kunne allerede gå stabilt. Valde er 8½ måned, starter op til efterårssæsonen, og han møver sig fortsat kun frem. Ergo kan jeg ikke bare finde udstyret frem fra gemmerne og så sende Valde af sted. Læs mere