Valde – 10 uger

ValdeSå blev Valde 10 uger gammel og klicheen om, at tiden flyver af sted, den er stadig god nok! Pt. sker der rigtig meget med ham, og han er efterhånden ved at udvikle sig til lidt af en sludrechatol og charmør – sådan helt objektivt set 😉  Indimellem sniger der sig lige et lille grin frem, og det er jo en lyd, der er skabt til at smelte en mors hjerte. Armene er begyndt at blive meget interessante – både at se og smage på. Benene og numsen bliver løftet godt op i vejret, og det lykkes ham endda indimellem at få rullet sig over på siden. Så han begynder så småt at kunne mere og mere den lille trold.

I går havde vi besøg af sundhedsplejersken igen. Vi har haft et par ekstra besøg, da Valde ikke har taget helt nok på i vægt. Det samme problem havde vi, da Silas var lille. Det skyldes, at de falder i søvn, inden de er helt færdige med måltidet, så de får for lidt af den fede mælk. For et par uger siden tog jeg derfor på egen hånd initiativ til, at der skulle indføres en aftenflaske med modermælkserstatning. Det fik Silas, da han var helt lille, og jeg syntes egentlig, at det gav mig som mor en fantastisk frihed, da det som udgangspunkt er far, der giver flasken – og vupti, så er der lidt mor-tid til overs!

Da sundhedsplejersken var på besøg mandag i uge 7 – dagen efter barnedåben, midt i alt rodet og med en meget aktiv 3-årig dreng – blev Valde vejet til 4600 g. Det vil sige, at han blot havde taget 100 g. på siden seneste besøg godt 3 uger tidligere. Sundhedsplejersken syntes derfor, at det var rigtig fint, at vi var begyndt at give en aftenflaske. Vi skulle bare give ham alt det, som han gerne ville have, da hun syntes, at det var bedst, hvis vi kunne begrænse det til den ene flaske. Og det gjorde vi så, hvilket betyder, at drengen spiser ca. 180 ml. om aftenen efterfulgt af en lille nattår hos mor 1 times tid senere.

I dag skulle sundhedsplejersken så komme igen, og jeg har selvfølgelig været lidt spændt på, hvorvidt Valde havde taget på. Og heldigvis var han godt på vej tilbage til sin egen kurve, og har nu en kampvægt på 5100 g. Han har altså taget 500 g. på i løbet af 1½ uge, hvilket jeg egentlig synes er okay. Så nu er der ro på igen, og vi fortsætter bare med den samme opskrift og med at nyde livet med det lille væsen.

Jeg syntes jo nærmest ikke, at han har forandret sig siden han blev født, men når man så kigger på billederne, kan man jo alligevel godt se, hvor meget der allerede nu er sket.

1 ugeValde

3 ugerValde Valde

4 ugerValde

7 ugerValde

8 ugerValde

10 ugerValde

 

 

Tagget ,

En tanke om “Valde – 10 uger

  1. Har det på præcis samme måde. Tiden går på samme tid hurtigt og langsomt, og det virker som om, de ikke har ændret sig spor, men så får man lige sammenlignet billederne fra dengang og nu 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.