Valg af flyverdragt

De første år af Silas’ liv har jeg fundet brugt vintertøj til ham – på nær skoene – til billige penge og i en god stand. I takt med, at han bliver ældre er det dog tydeligt, at børn gradvist slider mere og mere på tøjet, så derfor overvejer jeg nu, at han skal have en flyverdragt fra ny i år. Det første år havde vi en flyverdragt fra molo, og den var vi rigtig tilfreds med. Sidste år var det hummel, der blev afprøvet, og den var vi knap så begejstret for. Det var som om, at den var meget tung og klodset, og Silas gad faktisk ikke rigtig have den på. Heldigvis var vinteren sidste år ikke så hård, så mange dage kunne vi i stedet klare os med et par temobukserne og vinterjakken fra hummel (som vi til gengæld var meget begejstret for!), men det er jo ikke sikkert, at vinteren bliver så mild i år.

Jeg har overvejet, om vi i år skal prøve en flyverdragt fra Coops mærke “Friends”. Silas havde sidste år vinterstøvlerne derfra, der var blevet kåret “bedst i test”, og de levede fuldt op til vores forventninger. Ja de var faktisk bedre end de Ecco-støvler, han havde året forinden. Der er derfor ingen tvivl om, hvilke støvler vi skal have til ham i år!

Flyverdragterne koster 649,95, men på nuværende tidspunkt kan jeg få dem til 549,95, fordi jeg er medlem af Coop (Ja det skal man da være i provinsen! 😉 ) Så det er jo ca. halv pris ift. mange af de store og kendte mærker. Udvalget er ikke så stort, men jeg synes faktisk, at de 2 nyheder er meget fine.

friends-flyverdragt-graa-med-stjerner-str-86-128friends-flyverdragt-blaa-str-86-128

Begge billeder af flyverdragterne er lånt fra Coops hjemmeside:

Jeg skal dog ud og mærke på dem, inden jeg tager beslutningen, da det er vigtigt, at det bliver en let og ikke for klodset flyverdragt han får – ellers kommer den bare til at hænge i hans garderobe.

Er der andre, der har prøvet dette mærke? Og hvad er jeres erfaringer med det?

Tagget , , ,

3 tanker om “Valg af flyverdragt

  1. Sværger til Reima hvert år – tørre og varme børn altid og nem at holde pæn og uden huller osv.

    1. Det må jeg have i baghovedet, når jeg engang kommer så langt! Det må være ét af barslens projekter 😉 Hvornår går du på barsel?

      1. Er sygemeldt, så går hjemme nu, men officielt fra november….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.