Veras Barnedåb

img_1012

Nu er det efterhånden et par uger siden, at vi holdte Veras barnedåb. En dag, hvor der optil, havde været lidt stress og jag – nok primært i mit hoved – da jeg var godt bundet til sofaen med en baby på armen. Ikke det mest praktiske, når man skal have 40 gæster hjem i sin stue og selv stå for maden.

Der blev derfor lavet lidt lettere løsninger samt takket ja til al den hjælp, vi blev tilbudt. Min far ordnede haven og pyntede krukkerne. Min mor hjalp med rengøring og noget af madlavningen.  Jeg bestilte maden på Coop Mad – første gang jeg prøvede kræfter med det, og det bliver ikke sidste gang, at jeg finder på det, når jeg skal handle stort!
Min ene søster bagte og kom om lørdagen og hjalp med madlavning, mens borddækningen også blev ordnet af mine søstre under stærk overvågning fra den ammende mor?

Og det hele blev altså så fint og maden lækker og allerede kl 15 om lørdagen var vi stort set klar til at holde fest, hvilket var fantastisk skønt! Alligevel blev det ikke til meget søvn natten til søndag, da jeg et par gange blev vækket af de 2 store unger og efterfølgende skulle bruge en del tid på at falde i søvn, da jeg liiiiiiige skulle have gennemgået i hovedet, hvad vi skulle nå søndag morgen.

Utroligt nok gik søndag morgen som smurt. Jeg gjorde mig selv klar så snart, jeg var oppe – på nær tøjet selvfølgelig. Aftenen før havde jeg sagt til Henrik, at han skulle stå for at få gjort drengene klar til fest, så jeg havde mulighed for at få gjort kartoflerne – som det sidste – klar til at komme i ovnen, samt få givet Vera mad inden afgang. Og det gik som smurt! 20 minutter før ceremonien i kirken rullede vi ud af indkørslen – helt uden stress eller den der på-vej-ud-af-døren-skæld-ud. Fantastisk!

Men dagen sammen med familien var hyggelig og gik som sådan èn nu gør. Massere af mad. Legende børn. Snak. Grin. Og lidt mere at spise.

Menuen var sammensat af, at det skulle kunne laves dagen før – på nær kød og kartofler, og den bestod af: Marineret nakkefilet med små græske kartofler, grøn salat, broccolisalat, bønnesalat, æble-sellerisalat samt brydebrød.

Desserten og kaffen var slået sammen til et lækkert kagebord bestående af: Cheesecake med blåbær, Timm Vladimirs Gulerodskage med flødeostecreme, Himmelsk chokolade- og karamelkage, Snickersstykker, Chokolademuffins, Chokolade og Kransekage. Ene lækkerier som der heldigvis var rester tilbage af ?

Skrub-af-maden var hot dogs – altid et hit hos store og små.

En skøn dag og endnu et minde er skabt!

img_1051 20161015_150008 img_1038 20161015_123727 20161016_095920 img_0978 20161015_124900 20161015_124618 img_1042 20161015_145952 wp-image-1991889198jpg.jpg

Tagget , , ,

2 tanker om “Veras Barnedåb

  1. Ejjj, stort tillykke med prinsessen!! Super-fin dag I havde, ser det ud til – en dåb er altid en hyggelig begivenhed ❤️

    1. Tusind tak ? Vi havde en skøn dag, og du har ret – det er altid skønt at fejre livets begyndelse ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.